Ferslev Kirke
Indhold:
Brudstykker af en samtale med Inge-Lise Schwaner - 2004
Ferslev Kirke kan dateres til 1100 årenes første halvdel, hvorfra kor og skib stammer. Omkring år 1400 opføres et lavt tårn, der dog i begyndelsen af 1500 årene forhøjes. Sakristiet kom til i 1400 årenes andel halvdel og omkring 1500 opføres det nuværende våbenhus. Trappehuset ved tårnet er formodentlig fra 1600 årenes første halvdel.
Ferslev Kirke 2004
Udover løbende vedligeholdelse er der i årenes løb foretaget flere ændringer og tilføjelser. Følgende bør nævnes:
- » 1200 årenes anden halvdel udbygges koret
- » Sidst i 1300 årene forsynes skibet med hvælv
- » 1617 udskiftes tagstenene med blytag
- » Blytaget nedtages omkring 1780 og erstattes med tegltag, dog undtaget taget over koret, der stadig har blytag
- » 1830'erne gennemgik kirken en gennemgribende restaurering, hvorunder blandt andet store dele af træværket blev udskiftet
- » 1871 skrabes århundredes kalklag af kirkens ydre, og den får det udseende vi kender i dag
Ferslev kirke tegnet af H. Storch maj 1860. På daværende tidspunkt var kirken så vidt vides kalket gul.
Der lægges nyt tag på tårnet, formentligt ca. 1930
Håndværkernes frokostpause på kirkegården, ca. 1970
Fra 1651 og til 1662 havde Henning Pogwisch patronsretten, hvilket vil sige, at han udnævnte og lønnede den stedlige præst mod at få kirketiendet. I 1662 skødes patronsretten til Oluf Rosenkrantz til Egholm og kirken var herefter under Egholm, indtil den i 1910 overgik til selveje. Et sidste levn herfra er von Haffner slægtens gravsteder på kirkegården, hvortil der er afsat midler til 2010. Haffner slægten oprettede endvidere et legat, hvorfra der årligt skulle uddeles et beløb til værdigt trængende. Sognepræst Inge-Lise Schwaner uddelte omkring årtusindskiftet sammen med Lisbeth von Haffner, de sidste midler fra legatet.
En sten, indmuret i korets væg, er til minde om Jens Danielsen Höet, født 1616 og som i 21 år var præst for Ferslev og Vellerup kirke. Endvidere minder en trætavle i kirken om Eric Jørgensøn Sletting, født 1702, der udover at bestride præsteembedet i Ferslev og Vellerup tillige var provst for Hornsherred.
C. Werlin 1858-66 S. Hansen 1866-68
P. Jungersen 1868-76 C. Jungersen 1876-96 K. Gemzøe 1897-1913
F. Smith 1913-21 A. E. Møller 1921-?
Trætavlen til minde om Erich Jørgensøn Sletting
I 1851 brændte Ferslev præstegård. Den daværende præst var ikke videre populær og det fortælles, at slukningsarbejdet, formodentlig af samme årsag, tog ualmindelig lang tid. Dengang var det således, at præsterne ejede selve boligen men fik stillet avlsbygninger og jord til rådighed. Noget tyder på, at de økonomiske forhold for den stakkels præst ikke har været helt godt, for præsteboligen blev opført i en noget mindre udgave end den nedbrændte. Meget beklageligt brændte kirkebøgerne ved samme lejlighed. En teori om årsagen til branden er, at da biskoppen skulle komme på besøg dagen efter, var der fyret kraftigt op – for kraftigt!
Om pastor Møller, der tiltrådte præsteembedet ved Ferslev kirke i 1921 og udover præstegerningen også drev præstegårdsjorden, fortælles det, at han en dag var ude at sprede møg og pludselig hører kirkeklokkerne. Han kommer da i tanke om, at der skal være bryllup. Hurtigt får han spændt hesten fra og rider mod kirken, hvor han lige når at få præstekjolen udenpå arbejdstøjet før ceremonien skal begynde. Det har formodentligt været et noget ildelugtende bryllup, men det melder historien nu ikke noget om.
Ferslev kirke formentligt omkring 1930
Professor og kirkehistoriker Hal Koch (1904-1963) nævner et sted i historien om 1800 tallets vækkelsesbølge, at alle vækkelser omhyggeligt er gået uden om Hornsherred. Der har da også i nyere tid været præster ved kirken, der ikke har forstået den afslappede holdning befolkningen havde. Her bør nævnes pastor Pedersen, der var præst i Ferslev fra 1930 til 1962 og efterfølgeren pastor Munk. Begge præster indstillede, at embedet i Ferslev blev nedlagt på grund af befolkningens ligegyldighed overfor kirken. Det skyldes i høj grad daværende pastor Tofte i Skibby og Inge-Lise Schwaner der oprindeligt virkede som assistent for Tofte, at stillingen som præst i Ferslev forblev en realitet.
Inge-Lise Schwaner var sognepræst i Ferslev-Vellerup fra 1976 og til sin død i 2006.
Den 20. august 2006 blev Mikkel Højholt indsat som sognepræst i Ferslev-Vellerup.
Inge-Lise Schwaner på prædikestolen 2004
Brudstykker af en samtale med Inge-Lise Schwaner - 2004
”..nutidens præster kan have svært ved at blive integreret i lokalsamfundet. Før i tiden var de, udover at være præster også landmænd og derfor mere aktivt med i den bredere del af hverdagslivet…”
”…den næste præst her i Ferslev bør være ung med børn. Børn og dermed skolen er tidens indfaldsvinkel til lokalsamfundet, nu hvor præsterne ikke længere driver landbrug…”
”...det spøger her i præstegården, der er en blå dame der går igen i kapellan værelset…min søster har set hende…”
”...præster er gode liv – siger forsikringsselskaberne, de lever længe…”
”…en del af kælderen under præsteboligen er oprindelig og kan formodentlig føres tilbage til reformationen…”
”...kirken har udviklet sig til mere og mere at blive en ”lejlighedskirke” – en kirke man kommer i ved nogle få højtider og så ellers benytter ved barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse..."
”…da vi holdt børnebasar, fik vi samlet så mange penge ind, at vi kunne have 2 adoptivbørn i Indien…”
”…organisterne er jo klassisk uddannede, så hvad den rytmiske musik angår befinder vi os i en tid midt mellem tradition og fornyelse…”
Altertavlen er formentlig fra 1600 årenes begyndelse, men har gennemgået en del fornyelser. Antagelig er udsmykningen i både top- og storstykke fornyet i 1700 årene. Endvidere er bemalingen ændret i årenes løb. I dag fremstår altertavlen i brune, sorte og grå farver, samt med en del guld og sølv bemaling.
Altertavlen som den fremstod i 2004
Af øvrigt inventar kan nævnes:
- » Kalk fra 1799 med inskriptionen "Ferslöv kirke anno 1800"
- » Berettelsessæt: Kalk, sølvforgyldt omkring 1600. Disk, sølvforgyldt med Københavnsmærke 1699
- » Alterstager fra perioden 1825-1850, messing
- » Alterskranke fra 1907, oval med håndliste af mahogni
- » Døbefont, romansk af granit
- » Dåbsfade. Et ældre dåbsfad af messing fra omkring 1575 er nu ophængt i kirken. Et nyere fad, også af messing anvendes i fonten
- » Krucifiks, der formentligt kan dateres til 1250 er efter en restaurering i 1928 ophængt i kirken på skibets nordvæg
- » Prædikestol fra 1836
Den ældste klokke i Ferslev kirke er støbt i 1425 af Hinricus Nicoali og har følgende indskrift: "Hil være dig Maria, du benådede. Herren er med dig, du velsignede blandt kvinder, og velsignet være dit livs frugt, Jesus Christus. Amen År 1425".
Ferslev kirkes anden klokke er fra 1500 årenes første halvdel og er støbt af Laves Hansen. Indskrift: "Hjælp Jesus, Maria, Anna og Sankt Laurentius. Bed for os Susanna".
Klokkerne i Ferslev kirke
Copyright © 2010 Birthe Moberg Kristensen og Jan Bo Sørensen medmindre andet er nævnt. Kilder mv. på siden med links.
Seneste opdatering: 02.03.2010.