RendebækHistorier.html

Rendebæk Historier

Når der i lokalhistorisk regi tales om foreningsliv og de dermed forbundne arrangementer og fester, kommer man ikke uden om den tidligere Rendebæk Kro. Det følgende er ikke kroens fulde historie, men små fortællinger, der beskriver stedet, dets betydning og som kan give et billede af de daværende forhold.

I fortællingen om mordene i Ejby (1842) nævnes Rendebæk Færgekro, som det sted hvor ”De unge karle fra Karlebyerne drog til for at klapse de Venslevkarle godt af” Sidstnævnte var dengang så afgjort ”dem de andre ikke måtte lege med”.

Jens Bennet Christensen (født 1923), opvokset i Næsby på Orø fortæller:

Næsby, Snave – Rendebæk.

"Når folk kom til Næsby og skulle videre til Hornsherred, var det en fisker der sejlede dem til Rendebæk. Blandt andre Hans Peter Nielsen efter han holdt op med at fiske. Henrik Larsen fortæller, at der tilbage i 1800-tallet var en fisker Niels Mortensen, der sejlede folk over til Rendebæk når lejligheden bød sig. Det ærgrede ham han ikke havde så stor en båd, at han kunne fragte heste og vogne over. En sådan båd, kaldet ”hestebåden”, var der ved Østre Færge - i 1879 forsøgte han at få den til Snave, men det lykkedes ikke.

Transporten den modsatte vej for de der skulle til Orø blev varetaget af kromanden på Rendebæk Kro, i praksis enten af en krokarl eller en af de to sønner Svend eller Villy.

Jeg husker hvordan den ældste søn Svend, når han havde roet folk over til Snave, lagde sig i bunden af båden og lod sig drive tilbage til Rendebæk – når vinden var i vestlig retning. Han tog det ikke så højtideligt med tiden og så var han fri for at skulle ro.

Kromanden hed Hans Nielsen og var en bror til købmanden i Venslev.

I tilknytning til Rendebæk Kro var der en gård med ca. 20 tdr. land jord, der blev drevet både med afgrøder og husdyr. Johannes Poulsen, der senere blev karl på Næsgården på Orø, var krokarl på Rendebæk Kro og deltog i alt forefaldende arbejde, både med at færge over og arbejde ved landbruget.

Før min tid fangede fiskerne dykænder på garn om vinteren, når der var til at komme på havet, til trods for det var forbudt, disse ænder blev kaldt blånæb, selv om de havde et andet navn. En stor del blev solgt til kromanden på Rendebæk Kro, der hængte dem op på gavlen i en række og gav dem et par skud hagl. Der var ikke dengang så mange kontrolforanstaltninger som i dag, men man kan nu nemt se om en and var skudt eller druknet. Ænderne var nok røget til København sammen med dyr fra gården.”

Svend Schønemann fortæller:

”Det første jeg kan huske om Rendebæk var at der hver sommer blev holdt sygekassefest på Rendebæk kro. Det var Ferslev/Vellerup sygekasse der hver sommer havde et arrangement. Der var et orkester, der sad på terrassen og spillede og i den første stue fra terrassen var der stillet et par tombolaer op.

Det var en familieudflugt, at komme til sygekassefest. Der var dengang en dejlig have bag kroen med flere naturlige lysthuse, hvor der var stillet borde og bænke op, der kunne de voksne sidde og hygge sig med kaffe og brød, øl og sodavand. Haven var meget fint anlagt med stenbede og gange. De voksne hyggede sig i haven eller i krostuen mens børnene legede i haven eller ved stranden og børnene fik også lov til at købe et lod i tombolaen en gang imellem.

Sygekassefesten var i det hele taget noget folk så hen til. Jeg kan huske, at William (brødkusk på Blakke Mølle) var der den dag til sygekassefesten og solgte øl og sodavand til gæsterne. Under normale forhold var der ingen betjening på kroen, hvad der skulle sælges eller serveres sørgede kromanden selv for.

Bag ved kromandens have var der vedvarende græs, der blev nogle år holdt gymnastikopvisning af 57. kreds. Så var der bal om aftenen. Der var jo en ret stor sal over den længe som ligger parallel med stranden. Det var også der, at der om sommeren (de sidste år i 30.) blev holdt det som kromanden kaldte Københavner-aftener, det var fredag aften. Der sad et par musikere og spillede til dans, det var nok mest lokale unge mennesker, der kom.

Det var lidt landbrug på kroen, i den ene længe var der stald, hvor kromanden havde lidt dyr, et par køer og nogle grise og en hest. På kroen var der en karl der hed Johannes, han var både karl og fodermester og roede til Orø, hvis der var kunder. Jeg har prøvet, at blive roet over til Orø, jeg havde cyklen med, den blev lagt i båden og så roede Johannes over – jeg skulle besøge en pige i Bybjerg – da jeg skulle tilbage slog jeg på en jernplade ved anløbsbroen, så kom Johannes og roede mig hjem.

Jeg kan også huske at Idrætsforeningen holdt baller på kroen i sommertiden i slutningen af trediverne og begyndelsen af fyrrene. Jeg må på den tid været med i ledelsen af foreningen. Når vi havde bestilt lokaler til et arrangement så kvitterede kromanden med en gang stegt ål til bestyrelsen.

Jeg kan ikke rigtig huske hvornår, men omkring 1950, hvor Hans Moberg var formand for idrætsforeningen og jeg var kasserer, fandt vi på, at vi ville arrangere fugleskydning på Rendebæk kro. Vi kørte så rundt og tegnede deltagere og det gik fint, der var mange, der ville være med, men kun bosiddende folk i kommunen kunne deltage."

I 1951 var det slut med krodrift på Rendebæk. Børnehavelærerinde Thyra Nielsen, der i 1928 havde stiftet børnehaven ”Amsterdamvej 40”, og senere i 1938 ”O. H. Bærentzens fritidshjem", købte ejendommen, og det er stadig disse to selvejende institutioner, der ejer Rendebæk, der i dag fungerer som feriekoloni.