Brugsen.html

Ferslev Vellerup Brugsforening

I 1883 blev Ferslev Vellerup Brugsforening stiftet. Efter en kort tid med forretning i Vejleby flyttede forretningen i 1888 til Ferslev, hvorfra den de næste godt 100 år var et vigtigt omdrejningspunkt i byen.

I første omgang blev forretningen drevet fra lejede lokaler, men i 1893 køber foreningen ejendommen der frem til lukningen i 1991 var rammen om Ferslev Vellerup Brugsforening.

Uddeler Hans Bendtsen med hustru og børn fotograferet ca. 1897 foran Brugsen. Hans Bendtsen var uddeler fra 1889 til sin død i 1898. På bestyrelsens opfordring overtog enken Sofie pladsen som uddeler. I første omgang kun ment som en midlertidig løsning, men ikke desto mindre forblev Sofie Bendtsen i pladsen som uddeler helt frem til 1917. En noget usædvanlig stilling for en kvinde i datidens Danmark. Det er i den forbindelse tankevækkende, at det først i 1962 blev vedtaget, at der kunne vælges kvinder ind i brugsforeningens bestyrelse.

Brugsen ca. 1905

I løbet af årene gennemgik Brugsen flere forandringer. Følgende bør nævnes da de giver et billede både af tiden og lokalsamfundet.

1883 - Ferslev Vellerup Brugsforening stiftes.

1888 - Forretningen flytter fra Vejleby til Ferslev.

1893 - Ejendommen i Ferslev købes af Brugsforeningen.

1901 – Der trækkes en ledning fra Skibby til Ferslev og der bliver installeret telefon i Brugsen med omstilling til mejeriet. Medlemmer kunne mod betaling benytte telefonen. Pris: 10 øre for en lokalsamtale indenfor en grænse af 15 km. Udover denne grænse kostede det 15 øre.

1904 – Ferslev har netop fået vandværk, og der indlægges vand i Brugsen.

1917 – Generalforsamlingen vedtager at yde et tilskud til en jernbanestation i Skibby. Samme år er køber uddeleren nyt komfur i Frederikssund.

1922 – Det første udsalg i Brugsen finder sted.

1924 – Der indlægges elektricitet.

1953 – Der indrettes badeværelse i uddeler boligen, det er dog uden varmt vand.

1958 – Afløser et oliefyr kakkelovnene.

1962 – Brugsen bliver selvbetjeningsbutik efter en større ombygning.

1991 - Brugsen lukker.

2005 - Brugsens gamle lokaler og lager genåbnes som møbelforretning.

Fra historiebogen:

Ingvard Hedegaard Andersen kom i september 1928 til Ferselv-Vellerup Brugsforening som lærling, og fortæller bla. følgende fra sine år i Ferslev:

”Præcis 2 måneder efter min 15 års fødselsdag ankom jeg med rutebilen til Biltris den 18. september 1928 i et øsende regnvejr med blæst og kulde. Jeg blev afhentet af uddeler K. Løvgren Nielsen, Ferslev-Vellerup Brugsforening i karetmager Knudsens HGF Ford årg. 1920.

I Ferslev blev jeg modtaget med åbne arme. Uddelerparret var københavneruddannede i Hovedstadens Brugsforening, og jeg måtte til at titulere med De, som det kneb meget med i starten. Jeg måtte til at lære at spise spegesild, noget helt nyt.

Der var to, ikke ret store værelser oppe på kvisten med udsigt til slagter Frendstrup og kirketårnet, hvorfra jeg nød den dejlige klokkeklang.

Arbejdsdagen begyndte klokken seks, da kom mælkevognene fra nær og fjern med deres kontrabøger og da var det om at få søvnen ud af øjnene, for der var lange ordrer og alt skulle vejes af på nær krydderier og kaffetilsætning, som var en stor artikel, da indtjeningen hos landmændene i almindelighed var lille. Jeg husker at en slagtegris kostede omkring tredive kroner og der kunne ikke være mange kroners fortjeneste på en sådan. På Ferslev mark levede nogle statshusmænd, som faktisk ikke havde til dagen og vejen, de klagede ikke i almindelighed, men de kunne bare ikke betale regningen. Da jeg havde været der et par år, blev jeg sat til at tælle kontrabøgerne sammen, og det gjorde mig ondt at se, hvor svært det var at klare dagen og vejen.

Vi var fire medarbejdere og vores opgaver var mangfoldige. Loftet var fyldt med isenkram til landbrugsformål og hvad et almindeligt hjem kunne få brug for, lige fra lampeglas til plovskær. Butikken var delt i to afsnit med en stor kakkelovn ved dørene der henholdsvis gik til manufaktur- og glasafdelingen samt til en stejl trappe til den store kælder, hvor lå en række tønder med tjære af forskellig slags, terpentin, maskin olie og petroleum. Desuden sildetønder, et stort fad med islandsk lammekød, klipfisk, røget flæsk og selvfølgelig drikkevarer, hovedsalig hvidtøl.

Vi fik morgenmad klokken syv og klokken 9:30 blev der sat en tallerken ud i butikken med tre snitter til hver, som vel nok var i underkanten af en ung mands behov, når han var i udviklingsfacen. Vi spiste i to hold til middag, pauser af nogen art fandtes ikke, men havde man været til bal på HÅBET i Venslev eller på Rendebæk Kro, var det næsten ikke til at lade være med at lægge sig lidt på majssækkene i det bagerste lagerrum og lige lade øjnene lukke sig i fem minutter.

Lukketid var de første fire dage klokken seks, fredag klokken otte og lørdag klokken ni aften. Vi var da alle trætte.

Der var desforuden mig en lærling mere, og vi fik første år 15 kroner, andet 25 og tredje 40 kr. om måneden.

Første november havde vi vareoptælling med hele bestyrelsen samlet og regnskabsfører Sandberg, Vejleby til at tælle tallene sammen. Det var ikke nogen dag vi glædede os til, det var ikke til at se nogen ende på med alle de varer, der skulle gåes igennem. Senere var der så generalforsamling, jeg tror det var på HÅBET. Otte dage i forvejen var regnskabet ophængt på en opslagstavle i butikslokalet til alles informering.

Vinteren 1928-1929 var den strengeste i mands minde med sne der fuldkommen afspærede den lille by fra omverdenen. Hulvejen efter Røgerup til Skibby jævnet til med sne, så vi kunne hoppe over telefonledningerne. Vi havde oppe på loftet over vore værelser kun et tyndt skiffertag og de to stativer med vandkande og spand, vi brugte til toilette var i adskillige måneder bundfrosne. Der blev på et bestyrelsesmøde forelagt et andragende om en kakkelovn på i hvertfald det ene værelse, og det blev vedtaget.

Brugsuddeler Løvgren Nielsen var et meget livsglad menneske, han var et stort fløjtetalent, som han udnyttede fra morgen til aften. Desværre var reportoieret hovedsageligt indskrænket til valsen af Leo Fall’s oprette Dollarprinsessen, og det var lige ved at blive for meget, men festlig og ærlig var han.

Hans gamle mor boede i et lille hus ved siden af, og hver eneste formiddag var han inde og tale lidt med hende. Lidt længere henne på modsatte side af vejen lå telefoncentralen, som blev bestyret af Fru Bendtsen, som jo i sin tid havde været uddeler i 17 år. Hun var svigermor til Kristian Moberg Kristensen, den senere mangeårige formand for Ferslev-Vellerup Brugsforening. Et menneske jeg meget højt respekterede for sit rolige og redelige væsen. Et menneske jeg også så op til var Gårdejer Martin Larsen, der var formand de første år, jeg var der. En meget markant skikkelse, som udstrålede sikkerhed og fasthed.

Ferslev var noget af en enklave, midt imellem alting, men uden præg af omverdenen.”