Mejeriet.html

Ferslev-Vellerup Andelsmejeri

Mejeri01

Ferslev-Vellerup Andelsmejeri omkring 1935.

Med det første danske andelsmejeris etablering i 1882 var startskuddet givet til en nærmest eksplosiv udvikling. I 1890 var der således allerede 711 andelsmejerier i Danmark. Oprettelsen af andelsmejerier fortsatte de næste årtier, frem til 1945 hvor antallet nåede 1650. Frem til etableringen af det første andelsmejeri, havde herregårdsmejerierne og de private mejerier været enerådende. Med bøndernes oprettelse af mejerier på andelsbasis, blev dette ”monopol” brudt. Grundlæggende for andelsmejerierne var, at der på generalforsamlingerne blev stemt efter ”hoveder” og ikke ”høveder”. Dette fik stor betydning for de mindre landbrug, der herved fik lige så stor indflydelse som storbonden. I løbet af 1950’erne drejede udviklingen i Danmark mod større enheder, hvilket fik afgørende betydning for de små andelsmejerier.

I 2003 var der kun 14 andelsmejerier tilbage i Danmark.

Ferslev-Vellerup Andelsmejeri blev etableret i 1889 og stammer dermed fra andelsbevægelsens tidlige år. Noget tyder på, at behovet var større end først antaget, for allerede i henholdsvis 1925 og 1929 blev mejeriet både ombygget og udvidet.

Regnskab

I begyndelsen af 1930’erne er det registreret, at mejeriet deltager i tuberkulosens bekæmpelse og i øvrigt har eget laboratorium. Energien til driften blev leveret fra en kulfyret dampmaskine. Desuden nævnes følgende i inventarbeskrivelsen.

Sinus indvejningsvægt (1927)
Bismer udvejningsvægt (1930)
Silkeborg Smørvægt (1928)
Titan Centrifuger (1925)
Sabroe Kedel (1910)
Astra Dampmaskine (1924)

Sinusvaegt

Sinus indvejningsvægt - Søstrup Andelsmejeri - Andelslandsbyen Nyvang.

Laboratorium

I Mejerilaboratorium - Søstrup Andelsmejeri - Andelslandsbyen Nyvang.

I slutningen af 1930’erne var der på mejeriet ansat 1 mejeribestyrer, 2 mejerister og 1 elev. Dette personale bearbejdede mælk fra omkring 165 leverandører. Disse havde tilsammen cirka 1400 køer. Kun 15 leverandører havde dog mere end 20 køer. De resterende leverandører havde besætninger på langt færre ”høveder” og hele 50 mælkeleverandører havde kun 4 køer eller der under. Transporten af mælk til/fra mejeriet blev varetaget af 12 mælkekuske.

Mejerierklaering

Ferslev-Vellerup Andelsmejeris Erklæring til Landbrugsministeriet vedrørende regnskabsåret 1937-38.

For de ansatte mejeristers vedkommende, var det almen kutyme, at de ikke var ansat på samme mejeri mere end 1 – 2 år, så var det videre til næste mejeri for at lære nye arbejdsmetoder. Der kunne være stor forskel fra landsdel til landsdel. Arbejdstøjet var dog ens uanset hvor i landet mejeristerne havde sit virke.

Kurt Bagger, der var ansat på Ferslev Vellerup Mejeri 1960 - 1961.

Smørproduktion anno 1958, som det foregik eksempelvis på Ferslev-Vellerup Andelsmejeri:

Kl. 05:00 tændtes fyret i mejeri-kedlen. Derefter gik turen ind til smør kammeret. Ved hjælp af en EL-pumpe, sendtes fløden over i smørkærnen. Den (kærnen) var almindeligvis af stål, men enkelte steder arbejdedes der stadig med trækærner. Kærnen blev nu lukket hermetisk. Under kærne processen opstod et overtryk i kærnen. Under kørslen udluftedes overtrykket et par gange. Almindeligvis tog kærningen cirka 30 min. Via et skueglas på siden af kærnen, kunne man holde sig orienteret om, hvorledes kærningen skred frem.

Under kærningen blev der dannet smørkorn, og samtidig frembragt kærnemælk. Sidstnævnte blev pumpet over i et kar, klar til udvejning og salg. Smørret blev nu skyllet ved at tilsætte koldt vand, og køre nogle få omgange med kærnen. Dette skyllevand var ret næringsrigt, og blev sendt ud til de landmænd som måtte ønske det til brug for dyrene.

Nu blev smørret æltet ved meget rolig (langsom) kørsel sammen med 1% salt (nacl). Ælteprocessen tog omkring 2-3 timer. Løbende blev vandprocenten justeret, idet den max måtte være 16 %. For at give smørret den karakteristiske lugt og smag, blev fløden til smørproduktionen tilsat modersyre. Når smørret var færdigt, blev det fyldt i smørdritler – træ tønder á 50,8 kg. pr. tønde.

Fortalt af Kurt Bagger 2006.

Efter cirka 80 års virke, var det slut med mejeridriften i Ferslev. I 1964 blev det nedlagte mejeri genanvendt til konservesfabrik, hvilket i den daværende lille Ferslev Vellerup kommune, var den eneste egentlige industrivirksomhed. I dag er mejeriet privatbolig.

RoskildeArtikel

Annoncering af konservesfabrik, som det blev beskrevet i Roskilde Tidende, september 1964.

Mejeri2004

Ferslev-Vellerup Andelsmejeri 2004.